I disse år gennemgår de danske universiteter en stille, men brutal transformation. Fra 2013 til 2022 faldt optaget på humanistiske uddannelser med svimlende 47 procent, og alene fra 2024 til 2025 faldt søgningen med yderligere 11 procent. Under dække af “reformer” og “dimensionering” er vi i gang med at amputere den del af vores videnssamfund, der beskæftiger sig med det mest essentielle: Hvad det vil sige at være menneske i en kompleks verden.
Nyttighedens tyranni
Logikken bag nedskæringerne er ofte funderet i en snæver økonomisk rationalisme. Humaniora bliver udskammet som “nytteløst” eller som en række “snakkefag“, der ikke bidrager direkte til bundlinjen. Men det er et paradoks. I en tid præget af AI-revolutioner, klimakrise og demokratisk erosion har vi aldrig haft mere brug for de humanistiske kernekompetencer: kildekritik, etisk refleksion og dyb kulturel forståelse.
Konsekvenserne af de lukkede døre
Når fag som litteraturhistorie, filosofi og fremmedsprog skæres ind til benet eller helt nedlægges, mister vi ikke bare studiepladser; vi mister nuancer.
- Det kulturelle hukommelsestab: Uden eksperter i historie og kultur bliver vi historieløse og dårligere rustet til at navigere i fremtidens konflikter.
- Erhvervslivets blinde vinkel: Virksomheder efterspørger i stigende grad medarbejdere, der kan oversætte kompleks teknologi til menneskelig værdi. Uden humanister risikerer vi at bygge teknologiske løsninger, der mangler etisk forankring og menneskelig indsigt.
- Demokratiets udvanding: Et stærkt demokrati kræver borgere, der kan gennemskue manipulation og nuancere debatten. Humaniora er dannelsens væksthus; fjerner vi det, risikerer vi en afvikling af den kritiske tanke.
En investering, ikke en udgift
Vi må holde op med at se humaniora som en luksus, vi kun har råd til i opgangstider. Som rektor for RUC, Hanne Leth Andersen, har påpeget, er det på tide at tale respekten for humaniora op. Humanistisk forskning er en samfundsinvestering, der sikrer, at vi ikke bare overlever teknologisk, men også trives som mennesker.
Hvis vi fortsætter den nuværende kurs, ender vi med et samfund, der kan regne den ud, men som har glemt, hvad resultatet skal bruges til. Det er på tide at stoppe udsultningen, før vi mister evnen til at forstå os selv og hinanden.